Roelæssepladserne ved Maglebjerggård

Den røde plet på Roebanenettet
I forlængelse af vejen fra Maglebjerggård kom roebanen fra Opager.
På modsatte side af vejen blev roevognene til Vestervang stillet når toget kørte hjem. Her på denne side var et dobbeltspor, hvor vognene til den vestlige del af Vejleby blev læsset.
Længere henne krydsede vejen til den store læsse og rangerplads og herfra gik sporene langs markskellet mellem Vestervang og Maglebjerggård op til Korterup

Sporene der krydsede vejen var alle børns skræk, fordi fordækket på cyklen skred på de glatte skinner, og man væltede, hvis man ikke var forsigtig. Man skulle køre vinkelret på skinnerne.

Skinnerne og hele anlægget er nu væk, men man aner stadig, hvor den store læsseplads har været, idet vejen er noget bredere her. Kør ind på denne plads og studer forholdene.

Maglebjerggårds gamle stald og ladebygninger er for mange år siden revet ned, og erstattet af en maskinhal.
Tidligere havde gården en affaldskule lige ud til rangersporet, hvor man kunne læsse roeaffaldet ned i kulen.
Herfra kom det ind i et foderrum inde i staldbygningen. Transporten skete på en trolje, og blev foretaget af karlene. For at spare denne arbejdskraft, fik man senere bygget 2 siloer, således man kørte roevognen med affald ind til en transportør og fyldte den ene silo op med roeaffald og den anden med roetop. Herfra kunne fodermesteren selv hente foderet. Det insilerede roeaffald var tyndt, og løb selv ud i trillebøren. Roeinsilagen var hård og måtte knokles ned fra siloen. Jeg ved det, for jeg har selv kastet adskillige børfulde ned.

Troljen blev i dagligdagen brugt til at køre mælkespandene ud til vejen, hvor de blev hentet af den bonde, som kørte mælkeruten, og transporteret til Korterup mejeri. Returspandene blev sat på troljen, når bonden kom tilbage fra mejeriet, fyldt med valle og kærnemælk. Det røg i grisene. En del af kærnemælken blev dog også brugt i husholdningen.

Endvidere var der en forhøjet læsserampe, således man kunne læsse roerne nedad i roevognene.
Menigmand måtte henne på læssepladsen læsse opad.

Alt arbejde foregik med håndkraft. Der var derfor heller ikke overskud til at rense vejen. I roesæsonen lå der her konstant op til 5-10 centimeter tyndt pløre...plutte. Det vænnede man sig til, det var jo stort set kun lokale, der kom på vejen, og det var ikke her, vi børn væltede på cyklen, det var henne ved sporoverføringen.

Maglebjerggård: ager 191 ha. Nu ejet af Sæddingegård. Dengang på ca 150 tdr. Land, ca. 50 på den vestlige side af vejen og 100 på den østlige + ca. 50 tdr. i den udtørrede Rødby Fjord.
Proprietærgården Maglebjerggård opstod ved sammenlægning af tre gårde omkring år 1900. Da Chr. Bruun på Askhøjgård købte gården i 1960-erne udvidede han den efterfølgende til den nuværende størrelse.